Danmark - Dansk

WiZ udvider produktporteføljen og lancerer Music Sync

17. juni 2024

   

WiZ udvider produktporteføljen og lancerer Music Sync

København, Danmark - Signify (Euronext: LIGHT), verdens førende inden for belysning, introducerer en ny Music Sync-funktion, der komplementerer WiZ-systemet, så man kan få kreativ og underholdende belysning i ethvert rum. Den nye funktion gør det muligt at få lyset til at ændre lysstyrke og farve med i takt til musikken. Der lanceres også en række nye produkter: Smart Fairy Light, til indendørs eller udendørs brug, Smart Dial Switch, et nyt udendørs kamera og GU10 pærer i glas.

Få WiZ til at danse til musikken

 

Man kan nu indstille sine WiZ-lamper og pærer til at ændre lysstyrke og farve i takt musikken. Den nye Music Sync-funktion bruger mikrofonen på brugerens telefon eller tablet til at registrere musikken og instruere lyset til at blinke, lyse op og skifte farve synkront med rytmen. Man kan vælge mellem de 9 præ-designede farvepaletter i WiZ-appen og få lyset til at skifte gennem farverne. Uanset om man holder en fest med venner eller nyder en afslappende aften alene, kan man tænde sit WiZ-lys og fylde ethvert rum med dynamiske lyseffekter, der passer til yndlingssangen. Der kan tilføjes så mange lamper og pærer til Music Sync-området, som man ønsker, så længe de alle er forbundet til det samme Wi-Fi-netværk.

 

Smarte lamper og tilbehør der forbedrer den daglige bekvemmelighed

 

Den nye lyskæde Smart Fairy Light er den ultimative indretning til alle indendørs og udendørs områder. Den 20 meter lange lyskæde indeholder 160 mini LED-pærer og skaber funklende levende farver med gradienteffekt. Det er en perfekt tilføjelse til et børneværelse, balkon eller juletræ til hverdagsindretning eller festlige øjeblikke. Der kan vælges mellem mere end 30 forudindstillede statiske og dynamiske lystilstande i WiZ-appen, såsom Fireplace, Snowy Sky og Party, der får hjemmet til at gnistre i hyggelige og magiske farver.

 

Det er nu muligt at nyde bekvemmeligheden ved et smart hjem og samtidig have en velkendt måde at styre lysene på med Smart Dial Switch. Smart Dial Switch kommer med en drejeknap og man kan dæmpe lyset blot ved at dreje på knappen lige – nøjagtigt som en klassisk lysdæmper på væggen. Man kan også trykke på det firkantede panel for at udløse fire lysscener, der er gemt i WiZ-appen. Smart Dial Switch er genopladelig med et USB-kabel, og kan nemt placeres på væggen eller bare lægges på et bord. Kontakten kan styre flere WiZ-lys inden for en rækkevidde af 15 meter, og den fungerer, selv når hjemmets Wi-Fi er midlertidigt nede.

 

GU10-pærerne lanceres i en ny variant med glas og raffineret til forbrugernes præferencer. Glasserien ser velkendt ud, samtidig med at den giver kompromisløs lyskvalitet og farveblandingsmuligheder.

Nyt WiZ Outdoor-kamera

 

Efter at Signify sidste år præsenterede det første WiZ indendørs kamera til hjemmeovervågning, kommer der nu også en model til udendørs brug på markedet. Ligesom sin indendørs pendant er det nye WiZ Outdoor-kamera også i stand til at registrere både bevægelse og lyd og sende tilsvarende notifikationer til WiZ V2-appen. I dette tilfælde skal brugerne blot åbne appen for at få et livebillede af, hvad der sker. Alternativt fås WiZ Outdoor-kameraet også i en pakke med en vejrbestandig væglampe, som kan udløse en lysalarm for at afskrække uønskede gæster.

 

Læs mere på wizconnected.com

 

Tilgængelighed

 

Produkterne er tilgængelige fra den 18. juni.

 

GU10 Glas fuldfarvet

  • 119,95 kr (1pk)
  • 229,95 kr (2pk)

 

GU10 Tunable White Glas

  • 99,95 kr (1pk)
  • 189,95 kr (2pk)

 

Smart Fairy Light RGBIC

  • 20m EUR 99,99, DKK: 749,95 kr, SEK/NOK: 1.149 kr

 

Smart Dial Switch

  • EUR 27,99, DKK: 209,95 kr, SEK/NOK: 329 kr

 

Outdoor Camera

  • EUR 129,99, DKK: 969,95 kr, SEK/NOK: 1.499 kr

Om WiZ Connected

 

WiZ er en førende IoT-platform, der leverer Wi-Fi-baserede smarte belysningsløsninger. Ejet af Signify, verdens førende inden for belysning, distribuerer WiZ sine produkter i mere end 70 lande under forskellige mærker, herunder WiZ, Philips Smart LED Connected by WiZ og andre. Med WiZ kan man nemt bruge smukke lyseffekter for at få den rette stemning eller automatisere lys for at understøtte daglige aktiviteter for mere komfort og bekvemmelighed. Lær mere om WiZ på wizconnected.com, og hold dig opdateret ved at følge WiZ på: Facebook, Instagram, YouTube.

For mere information kontakt venligst:

Nordic PR Manager

Anne-Cathrine Tjørnehøj

E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

Mb: +45 40330806

Medieresourcer

Billeder

Om Signify

 

Signify (Euronext: LIGHT) er verdensførende inden for belysning for både professionelle og forbrugere. Vi er stolte af at tilbyde verdens bedste belysningsbrands fra Signify, Philips, Philips Hue, Signify Interact, Signify Dynalite, Color Kinetics og mange flere. Vores innovative produkter, intelligente systemer og services frigør det ekstraordinære potentiale i lys for lysere liv og en bedre verden. I 2025 havde vi en omsætning på 5,8 milliarder euro, cirka 27.000 ansatte og en tilstedeværelse i over 70 lande. Vi er med i Dow Jones Sustainability World Index og har EcoVadis Platinum-rating.

 

Nyheder og opdateringer fra Signify kan findes i Newsroom, på LinkedIn og på Instagram. Information for investorer findes på siden Investor Relations.

 

Meydan Bridge

Flere pressemeddelelser

  • Signify lancerer Brighter Lives, Better World 2030

    marts 09, 2026

    Signify lancerer Brighter Lives, Better World 2030

  • Næste generation af Signify Interact løsninger

    marts 09, 2026

    Næste generation af Signify Interact løsninger

  • Philips Dynalite bliver til Signify Dynalite

    februar 17, 2026

    Philips Dynalite bliver til Signify Dynalite