Danmark - Dansk

Signify lancerer tre nye WiZ produkter

15 September, 2023

Indendørs og udendørs: Signify lancerer tre nye WiZ produkter

 

  • Skift mellem et skrivebordslys og et ringlight til videokald med den nye WiZ Portrait bordlampe
  • Ny lysstyring via NFC smart tags
  • Skab en lækker atmosfære udendørs med WiZ Outdoor Lightstrip
København, Danmark Signify (Euronext: LIGHT), verdens førende inden for belysning, udvider WiZ-porteføljen med tre nye produkter, der gør hverdagen nemmere. Den nye WiZ Portrait bordlampe, byder på den rette belysning til både skrivebordsarbejde og videokald. NFC smart tags muliggør en ny type lysstyring, og WiZ Outdoor Lightstrip skaber en hyggelig stemning i haven, på terrassen eller på balkonen. WiZ Portrait bordlampen og den nye WiZ Outdoor Lightstrip er kompatible med Smart Home Standarden Matter. Aktivering sker via en QR-kode i emballagen.

WiZ Portrait bordlampe: fleksibilitet på hjemmekontoret

 

Med bordlampen WiZ Portrait lancerer Signify en alsidig belysningsløsning til hjemmekontoret. Det cirkulære lampehoved består af et ringlys på oversiden og et hovedlys på undersiden, som kan vippes og justeres. Når lampen er rettet nedad skaber hovedlyset et fokuseret arbejdslys, der fremmer koncentrationen. Har du et vigtigt videoopkald i løbet af dagen, kan du bruge ringelyset på oversiden til at oplyse dit ansigt optimalt. Takket være de justerbare hvide toner kan lampen også give en hyggelig atmosfære efter arbejde.

 

Ringlyset har en lysstyrkesensor, som automatisk tilpasser lysintensiteten til lysniveauet og dermed løbende optimerer belysningen af ​​ansigtet.

 

NFC Smart Tags: brug din smartphone til at aktivere en handling

 

NFC Smart Tags er en ny måde at styre dine lys på, uden at åbne WiZ-appen på din mobil. Den ulåste smartphone skal bare holdes over tagget for at udløse en foruddefineret kommando. For eksempel kan brugere, der tager på arbejde om morgenen, holde deres smartphone tæt på et smart tag i deres bil eller på deres tastatur for at slukke alt lyset i hjemmet. Man programmerer NFC Smart Tag via WiZ V2 app'en – og der er mange mulige kommandoer. Hold den ulåste smartphone over tagget og stuens belysning dæmpes ned til en filmaften eller fokuslyset på skrivebordet aktiveres.

 

NFC Smart Tags fås i en pakke med fire styk og kan installeres og fastgøres hvor som helst, så længe de er beskyttet mod vind og vejr. Fordi de ikke bruger batteri, giver de en pålidelig og hurtig måde at styre lyset på.

 

WiZ Outdoor Lightstrip: skab stemning udendørs

 

Haven, terrassen eller balkonen bliver endnu mere hyggelig og farverig takket være den første WiZ Lightstrip til udendørs brug. Den nye WiZ Outdoor Lightstrip er lavet af silikone i høj kvalitet og er både vejr- og vandtæt (beskyttelsesklasse IP65). Outdoor Lightstrip kan gengive varme til kølige hvide toner, mere end 16 millioner farver og dynamisk lys - så der er noget for en hver smag. Da den er hurtig og nem at installere, er det let at skabe en hyggelig atmosfære udenfor.

 

Lightstrippen er fem meter lang og kan ikke forlænges eller forkortes.

Ligesom WIZ Portrait bordlampen er WiZ Outdoor Lightstrip kompatibel med Smart Home Standarden Matter. Signify understøtter Matter med sine WiZ- og Philips Hue-brands. De to nye WiZ-produkter kan parres med matter via en QR-kode i emballagen.

 

Priser og tilgængelighed

 

  • WiZ Portrait bordlampe (fra 15. september 2023)
    • 749,95 kr
  • NFC Smart Tags, 4 stk (fra 15. september 2023)
    • 44,95 kr
  • WiZ Outdoor Lightstrip (fra oktober 2023)
    • 1.199,95 kr

For mere information – kontakt venligst:

Nordic PR Manager

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Mb: +45 40330806

E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

Medieresourcer

Billeder

Om Signify

 

Signify (Euronext: LIGHT) er verdensførende inden for belysning for både professionelle og forbrugere. Vi er stolte af at tilbyde verdens bedste belysningsbrands fra Signify, Philips, Philips Hue, Signify Interact, Signify Dynalite, Color Kinetics og mange flere. Vores innovative produkter, intelligente systemer og services frigør det ekstraordinære potentiale i lys for lysere liv og en bedre verden. I 2025 havde vi en omsætning på 5,8 milliarder euro, cirka 27.000 ansatte og en tilstedeværelse i over 70 lande. Vi er med i Dow Jones Sustainability World Index og har EcoVadis Platinum-rating.

 

Nyheder og opdateringer fra Signify kan findes i Newsroom, på LinkedIn og på Instagram. Information for investorer findes på siden Investor Relations.

 

Meydan Bridge

Flere pressemeddelelser

  • Signify lancerer Brighter Lives, Better World 2030

    marts 09, 2026

    Signify lancerer Brighter Lives, Better World 2030

  • Næste generation af Signify Interact løsninger

    marts 09, 2026

    Næste generation af Signify Interact løsninger

  • Philips Dynalite bliver til Signify Dynalite

    februar 17, 2026

    Philips Dynalite bliver til Signify Dynalite