Vær den første! Få de seneste nyheder og opdateringer
Forslag

    Belysningen bliver opgraderet i Københavns Kommunes bygninger 

    29. april 2025

    Signify og Poul Sejr Nielsen skal opgradere belysningen i flere af Københavns Kommunes bygninger over de næste fire år

     

    København, Danmark - Signify og teknikentreprenøren Poul Sejr Nielsen er ved at færdiggøre første etape af det omfattende belysningsprojekt for Københavns Kommune, som startede op i sommeren 2024. Projektet, der har en samlet løbetid på 4-5 år og berører ca. 280.000 m² fordelt på flere hundrede lokationer, skal sikre, at skoler, daginstitutioner, biblioteker, sportshaller og andre kommunale bygninger lever op til EU's standarder (hvor kravet om udarbejdelse af energirapporter bliver rygraden i smarte bygninger)  for både lysmængde og energieffektivitet.

     

    Den første etape af belysningsprojektet for Københavns Kommune, der omfatter 48 forskellige lokationer, har allerede resulteret i markante energibesparelser.  I alt skal 160.000 traditionelle armaturer udskiftes til trådløse og intelligente armaturer.

     

    Vi er stolte over endnu engang at levere belysningsløsninger til Københavns Kommune og hjælpe dem med både at forbedre indeklimaet og samtidig spare på energien. Med vores løsninger ser vi ind i energibesparelser på mindst 54 pct., hvilket i praksis kan blive større, afhængigt af brugen af det intelligente lysstyringssystem. Det er både godt for borgerne, de ansatte og klimaet,” 

     

    Claus Sabinsky,
    Country Manager hos Signify

     

    I takt med at de gamle armaturer udskiftes til trådløse armaturer, bliver der installeret Signifys intelligente lysstyringssystem, Interact Pro, der automatisk justerer lyset efter dagslysindfald og bevægelse i rummet. Det bidrager både til et bedre miljø og en betydelig reduktion af energiforbruget sammenlignet med den eksisterende belysning.

     

    Grønne løsninger prioriteres

     

    Poul Sejr Nielsen A/S vandt udbuddet hos Københavns Kommune på grund af deres kvalitative beskrivelser og valgte Signify som belysningspartner på grund af deres stærke fokus på energieffektive og intelligente løsninger. Med over 20 års erfaring med kommunale bygninger kender Poul Sejr Nielsen kompleksiteten i at udskifte installationer med respekt for både drift, brugere og tidsplaner

     

    ”Vi valgte Signify som belysningspartner, fordi de – ligesom os – har en stærk bæredygtighedsprofil, og fordi deres løsninger lever op til Københavns Kommunes skærpede krav og samtidig sikrer markante energibesparelser. Med intelligent styring og 3D-printede armaturer kan vi udskifte belysningen med minimal gene og uden at trække nye kabler, så budgettet i højere grad kan bruges på godt lys til brugerne frem for ombygning. For os handler det ikke kun om at installere nyt lys, men om at levere en fremtidssikret løsning, der skaber bedre forhold for brugerne og understøtter kommunens grønne ambitioner. Sammen med Signify sikrer vi intelligent, bæredygtig belysning og en solid produktgaranti – med minimale gener for driften og maksimal omtanke i udførelsen,” siger Dennis Bradtberg, serviceleder hos Poul Sejr Nielsen A/S.

     

    En vigtig del af belysningsløsningen er brugen af 3D printede downlights, som tilpasses de eksisterende loftsudskæringer. Det gør installationen hurtigere og reducerer behovet for tilpasninger. De mange 3D-printede armaturer produceres af op til 65 procent genanvendt plast, er lettere end konventionelle armaturer og printes på efterspørgsel i Signifys fabrikker i Belgien og Ungarn for at minimere udledningen fra transport og for at undgå et overskudslager. Hertil kan fejlproduktioner granuleres, omsmeltes og printes til nye produkter uden at gå på kompromis med kvaliteten.

    Lever op til RoHS-direktivet og EU-lovgivning

    Udskiftningen af belysningen i Københavns Kommunes bygninger har til formål at bidrage til at overholde EU’s RoHS direktiv, der forbyder anvendelsen af kviksølvholdige lyskilder. De eksisterende, konventionelle lyskilder bliver erstattet med moderne energieffektive LED-løsninger, der ikke indeholder skadelige stoffer og samtidig har en længere levetid, intelligent styring og større lysmængde.

    ”Når man går fra konventionelle lyskilder til LED, kan man opnå en øjeblikkelig energibesparelse på omkring 50 pct. bare ved at udskifte armaturet og tilknyttes der intelligent styring stiger energibesparelsen. Med de nye armaturer får Københavns Kommune en fremtidssikret belysning, der lever op til de gældende EU-direktiver og -lovgivning. Samtidig reduceres behovet for vedligeholdelse, hvilket både gavner økonomien og driften af kommunens bygninger,” afslutter Claus Sabinsky.

    Info om projektet:
     

    • Projektet strækker sig over 4-5 år og omfatter flere etaper
    • Belysningen udskiftes i skoler, daginstitutioner, kontorer, biblioteker, sportshaller og andre kommunale bygninger
    • Forventet reduktion på minimum 54 procent, med mulighed for endnu større besparelser via intelligent styring
    • Installation af Interact Pro lysstyringssystem, der optimerer lysforbrug efter dagslysindfald og bevægelse
    • Anvendelse af 3D-printede armaturer fremstillet af genanvendt plast, reduceret transportudledning og fuld overholdelse af EU’s RoHS direktiv


    Om Poul Sejr Nielsen A/S

    Poul Sejr Nielsen er en af Nordsjællands største teknikentreprenører med ca. 250 medarbejdere og 130 biler på vejene. Vi tilbyder hele teknikpakken og har den samlet under ét tag. Vi arbejder hver dag for at sætte nye standarder for kvalitet og bæredygtighed i installationsbranchen. Det gør vi ved at levere løsninger, der skaber reel værdi for både mennesker og bygninger – og som vores kunder kan stole på, uanset om det handler om daglig service eller komplekse entrepriser.

    Poul Sejr Nielsen er kendt for sin faglighed, pålidelighed og udviklingskraft – og vi stræber altid efter at levere innovative og miljøbevidste løsninger i højeste kvalitet.

     

    For mere information kontakt venligst:

    Nordisk PR Manager, Signify

    Anne-Cathrine Tjørnehøj

    Tlf: +45 40 33 08 06
    E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

    Serviceleder, Poul Sejr Nielsen

    Dennis Bradtberg

    Tlf: +45 23 40 97 23

    E-mail: dbr@psn.dk

     

    Om Signify

     

    Signify  (Euronext: LIGHT) er verdens førende inden for belysning til professionelle, forbrugere og Internet of Things. Vores Philips-produkter, Interact-systemer og dataaktiverede tjenester leverer forretningsværdi og transformerer livet i hjem, bygninger og offentlige rum. I 2024 havde vi en omsætning på EUR 6,1 milliarder, cirka 29.000 ansatte og tilstedeværelse i over 70 lande. Vi udnytter det fulde potentiale i lys for at give et lysere liv og bidrage til en bedre verden. Vi har været i Dow Jones Sustainability World Index siden vores børsnotering i otte på hinanden følgende år og har opnået EcoVadis Platinum-rating i fem på hinanden følgende år, hvilket placerer Signify i den øverste procent af de vurderede virksomheder. Nyheder fra Signify kan findes i Newsroom,X, LinkedIn og Instagram. Information til investorer findes på siden Investor Relations.

    Meydan Bridge

    Flere pressemeddelelser

    • MCH A/S opgraderer belysningen  | Signify

      maj 20, 2025

      MCH A/S opgraderer belysningen | Signify

    • WiZ lancerer en HDMI Sync Box

      april 29, 2025

      WiZ lancerer en HDMI Sync Box

    • Belysningen bliver opgraderet i Københavns Kommunes bygninger

      april 29, 2025

      Belysningen bliver opgraderet i Københavns Kommunes bygninger