Danmark - Dansk

Philips Hue lancerer nye produkter

16. juni 2020

 

København, DanmarkSignify (Euronext: LIGHT), annoncerer nu flere nye, og opdaterede Philips Hue produkter. Nyhederne inkluderer en kraftigere pære, en ny produktfamilie af indendørs loftslamper, en opdateret Philips Hue Lightstrip, en opdateret Philips Hue Bloom og nye tilføjelser til indendørssortimentet af Bluetooth-kompatible Philips Hue White ambiance lamper.

 

Philips Hue Lightstrip Plus har altid kunne forlænges eller afkortes efter behov – men nu, med den opdaterede Hue Lightstrip kan du også genbruge de afklippede stykker, eller koble to Lightstrips sammen. Derudover er den opdaterede Lightstrip nu Bluetooth-kompatibel, hvilket gør det nemmere for brugeren at installere, selv for dem der er helt nye brugere af Philips Hue, og ikke har en Bridge (endnu).

 

Den nye, og kraftfulde, Philips Hue White A21 pære har en lumenværdi på 1600lm (svarende til en traditionel 100W pære). Den nye pære er en smule større end en almindelig Philips Hue pære. Det er den perfekte pære til at lyse op i køkkenet mens du laver mad, men kan også dæmpes og skabe den perfekte stemning under middagen. Den nye pære kan naturligvis også bruges andre steder, hvor man har behov for meget lys.

 

Den nye Philips Hue Centris er en unik og innovativ familie af White and Color Ambiance LED loftsspot, der er designet til at give et stærkt lys. Det diffuse loftslys oplyser rummet, samtidig med at du kan justere spottene til at fremhæve særlige elementer i din indretning. Hvert lys kan indstilles og styres individuelt, og spottene kan roteres 350-grader.

 

Den ikoniske Philips Hue Bloom bordlampe er også blevet opgraderet med dybere farver og en stor forbedring af det hvide lys, der er blevet boostet til 500lm. Nu leverer Bloom samme oplevelse som du får med resten af Hue sortimentet (farvetemperatur kan justeres fra varm hvid [2000K] til koldt dagslys [6500K]). Den opdaterede udgave er også Bluetooth-kompatibel, hvilket gør den til et plug-and-play produkt og  er dermed den perfekte start til kunder, der vil prøve Philips Hue. Den nye Bloom kan også dæmpes (min. niveau under 1%), så den kan bruges som en perfekt natlampe, og den er både tilgængelig i sort og hvid.

 

For at gøre intelligent belysning lettere introducerer Signify nu også Bluetooth-kompatible Philips Hue Ambiance indendørs lamper. Sortimentet indeholder spots, væg- og lofts-, pendel- og bordlamper samt LED paneler.

 

De nye produkter er tilgængelige nu.

 

  • Philips Hue A21 pære: DKK 199
  • Philips Hue Centris loftsspot (både hvid og sort) i fire størrelser: DKK 2.099-3.399.
  • Philips Hue Bloom: DKK 599 (både hvid og sort version)
  • Philips Hue Lightstrip Plus: DKK 599 for 2m startpakke med stik, og DKK 199 for 1m forlængelse.

Om Signify

 

Signify (Euronext: LIGHT) er verdensførende inden for belysning for både professionelle og forbrugere. Vi er stolte af at tilbyde verdens bedste belysningsbrands fra Signify, Philips, Philips Hue, Signify Interact, Signify Dynalite, Color Kinetics og mange flere. Vores innovative produkter, intelligente systemer og services frigør det ekstraordinære potentiale i lys for lysere liv og en bedre verden. I 2025 havde vi en omsætning på 5,8 milliarder euro, cirka 27.000 ansatte og en tilstedeværelse i over 70 lande. Vi er med i Dow Jones Sustainability World Index og har EcoVadis Platinum-rating.

 

Nyheder og opdateringer fra Signify kan findes i Newsroom, på LinkedIn og på Instagram. Information for investorer findes på siden Investor Relations.

 

Meydan Bridge

Flere pressemeddelelser

  • Sports Live: Smart belysning drevet af live sportsdata

    maj 06, 2026

    Sports Live: Smart belysning drevet af live sportsdata

  • Signifys resultat for første kvartal 2026

    april 24, 2026

    Signifys resultat for første kvartal 2026

  • Nyt liv til historiske gadelamper

    april 21, 2026

    Nyt liv til historiske gadelamper