Forslag

    Her er ti spektakulære projekter, der har skabt nyt liv med lysinstallationer

    Februar 21, 2017

    København, Danmark – Philips Lighting (Euronext Amsterdam ticker: LIGHT), som er førende inden for belysning, meddeler i dag, at lys kan forandre selv de mest traditionelle miljøer. Her er ti interessante cases fra bygninger, monumenter og byområder, som fået nye rammer, mere liv og bedre arbejdsmiljø med hjælp fra Philips Lightings anderledes og innovative lysinstallationer. 

     

    Belysning udvikler sig ikke kun enormt i forhold til energibesparelser og betjeningsmuligheder. Lysudviklingen påvirker i den grad også vores opfattelse af traditionelle gademiljøer, sportsarenaer og kontorbygninger. I disse år er Philips Lighting med til at udvikle bygninger og miljøer – både i Norden og i resten af verden. De udvikler hele tiden nye, tekniske løsninger gennem Smart Cities, således at belysningen og bygningerne bliver intelligente.

     

    - Vi oplever at udviklingen inden for især LED giver os nye muligheder for at bruge belysning til at fremhæve ting, der førhen ikke var muligt. Disse ti projekter viser, hvor vi er på vej hen, og hvor stor betydning lys har for at skabe noget unikt i verden i dag, alt imens vi gør store fremskridt i forhold til at skabe klimavenlige løsninger og genanvendelse med cirkulær økonomi, siger Astrid Simonsen Joos, CEO for Philips Lighting Nordics og fortsætter:

     

    - Vores byliv og bygninger kommer i den grad til at ændre sig enormt over de næste år. Vi har allerede set eksempler på, at gadelamperne kan tale sammen i Holbæk, Helsingør og Haderslev, men det kommer vi kun til at se blive endnu mere udbredt til andre dele af bylivet, der bliver forbundet. Og de kommende år vil eksempelvis Power over Ethernet give os flere muligheder for at gøre kontorbygninger smartere, forklarer Astrid Simonsen Joos.

     

    Her er ti unikke projekter fra Danmark og resten af verden, som understreger, at belysning i dag kan mere end bare at lyse op.

     

    1. Holbæk Kommune, Danmark

    I Holbæk stod man over for udfordringer med store omkostninger til energi, og man ønskede samtidig at skærpe trafiksikkerheden for byens 69.000 borgere. Resultatet blev en installation af 9.000 LED-lamper, som blev installeret i hele byen. Ved hjælp af Philips Lightings softwareløsning CityTouch er det blevet nemt for Holbæk kommune at kontrollere og styre byens lys manuelt. Løsningen har medført at kommunen nu sparer over 80 procent på strømforbruget. 

     

    2. The Edge: Amsterdams nye kontorbygning, Holland

    I Amsterdams forretningskvarter, Zuidas, ligger bygningen The Edge, som er en 40.000 kvadratmeter stor kontorbygning med 15 etager. Her har hovedprioriteten for Philips Lighting, der har arbejdet tæt sammen med OVG og Deloitte, været at skabe det helt rigtige lys til de åbne kontorlandskaber, så hver enkelt medarbejder selv kan indstille lys og temperatur fra deres smartphone til gavn for arbejdsmiljøet. Med byggeprojektet i Amsterdam håber man samtidig at kunne inspirere andre lande til at tænke i bæredygtigt design. Philips har sideløbende lavet et samarbejde med IT-producenten Cisco, der de kommende år skal gøre kontorbelysning endnu mere smart ved installation af intelligente lofter ved hjælp af Power over Ethernet (PoE).

     

    3. Juventus Stadion, Italien

    Hjemmebanen for fodboldklubben Juventus FC i Torino, Italien, leverer de bedste lysforhold for spillere, tilskuere og fjernsynsseere. Med det nye LED-pitch lys fra Philips Lighting kaldet ArenaVision løftes underholdningsværdien under fodboldkampe til et helt nyt niveau. Lyskvaliteten betyder nemlig, at tv-transmissioner fra fodboldkampe har en utrolig høj billedkvalitet – især når man eksempelvis skal se et klip i slowmotion. Philips er leverandør til mere end 65 % af de stadioner, som er med i store internationale sportsbegivenheder.

     

    4. Karolinska Universitetshospital, Sverige

    På Sveriges største hospital, Karolinska Universitetshospital, i Stockholm har de 15.000 ansatte mærket en markant fremgang i arbejdsmiljøet, efter der i 2012 blev lagt en ny plan for anvendelsen af hospitalet. Med en målsætning om at skabe åbne rum og bedre forhold for både ansatte og de årligt 1,5 million patienter installerede man 550 enheder af Philips Lightings Soundlight Comfort, der giver et klart og refleksfrit lys, som samtidig dæmper akustikken sammen med en række ”LED-fliser”. Det betyder, at medarbejderne i dag føler sig langt mere fokuserede og oplagte, og at hospitalet sparer økonomiske ressourcer på den energirigtige løsning.

     

    5. Schiphol Lufthavn, Holland

    Lufthavnen Schiphol Airport, Amsterdam, har sammen med Cofely og Philips Lighting udviklet nye standarder, der bygger på principperne om cirkulær økonomi, og som har givet nye muligheder for omstillingen til bæredygtigt lys. Omstillingen er samtidig en visuel forbedring for lufthavnens terminaler, som har øget både komfort og effektivitet i lufthavnen, ligesom de nye LED-lamper reducerer energiforbruget med ca. 50 %. Tilmed sikrer lufthavnen, at belysningen altid er opdateret med en servicekontrakt, hvor Philips Lighting leverer de nyeste og bedste løsninger over en ti-årig periode.

     

    6. Sørnestunnellen, Norge

    Som den første norske tunnel fik Sørnestunnellen en total opgradering af sine lyskilder inklusiv styring. Tidligere havde tunnellen gamle installationer, som var dyre i drift, og som skulle vedligeholdes ofte, men med den nye LED-løsning Totaltunnel fra Philips Lighting har man både øget trafiksikkerheden og sænket energiforbrug og vedligeholdelse. Samtidig kan det nye styresystem varsle om fejl på anlægget og tilpasse sig lys og mørke i løbet af døgnet til stor gavn for bilisterne og miljøet.

     

    7. San Francisco, USA

    I San Francisco, Californien, har man gjort en særlig indsats for belysningen i kystområdet. Her er verdens største lysskulptur blevet installeret på San Francisco-Oakland-broen i anledning af dens 75 års fødselsdag. Oprindeligt skulle skulpturen installeres for en to-årig periode, men den er nu blevet en permanent del af byens skyline og en global turistattraktion. Lysinstallationerne har øget turismen og forbedret forretningsvilkårene for mange forskellige erhverv, og det vurderes, at områdets lysinstallationer er med til at booste økonomien med mere end 100 millioner dollars om året. 

     

    8. Virksomheden Novozymes, Danmark

    Med Novozymes huser Danmark en af verdens største biotech-virksomheder. Tre af deres fabrikslokationer havde behov for nyt lys til at øge energieffektiviteten og sikre bedre arbejdsforhold for de ansatte. Derfor valgte man Philips GreenWarehouse, som på én og samme tid kan reducere energiforbruget, øge bæredygtigheden i virksomheden og give medarbejderne en bedre arbejdsdag. De tre fabrikker har samlet sænket deres energiforbrug svarende til 732 parcelhuses forbrug af el årligt.

     

    9. London Eye, England

    Den ikoniske turistattraktion London Eye har siden 2006 været besøgt af mere end 10.000 turister dagligt. Tidligere var hjulet dyrt i drift, men så installerede man i stedet LED-lys som består af 640 ColorCast-enheder, der hver især kan programmeres til at vise millioner af farver. Det nye lys er især noget, som anvendes ved specielle begivenheder og kan ses fra små to kilometers afstand. Omlægningen til LED-lys har betydet, at man helt har fjernet vedligeholdelsesomkostningerne, uden at fjerne wow-effekten, når det store pariserhjul lyser nattehimlen op.

     

    10. Oulu, Finland

    Den finske by, Oulu, var en af de første byer til at installere Philips Lightings løsninger inden for intelligent gadebelysning, der kan genere energibesparelser på op til 70 %. Byen har siden 2014 været med i et energi-effektiviseringsprojekt, hvor de bl.a. har installeret Philips CityTouch-systemet til at styre byens nye LED-gadebelysning, og som også har reduceret vedligeholdelsen. Byen afholdt desuden lysfestivalen Valoa Oulu! Lighting festival i november 2016 for fjerde gang, hvor gadebelysningen spillede en stor rolle.

    Kontaktoplysninger:

    Philips Lighting
    Name: Anne-Cathrine Tjørnehøj
    Tel: +45 40 33 08 06
    E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

    Om Philips Lighting

    Philips Lighting (Euronext Amsterdam ticker: LIGHT), den globale leder inden for belysningsprodukter, -systemer og –services, leverer innovationer der genererer forretningsværdi og leverer berigende brugeroplevelser, der hjælper til at forbedre liv. Vi dækker både det professionelle marked og forbrugermarkedet, hvilket gør os til de førende i branchen inden for udnyttelsen af Internet of Things til at forvandle hjem, bygninger og byrum. I 2016 havde vi en omsætning på 7,1 mia. EUR og cirka 34.000 ansatte fordelt på 70 lande. Du kan holde dig opdateret med nyheder fra Philips Lighting på: http://www.lighting.philips.dk/selskab/nyheder/pressemeddelelser