Danmark - Dansk

Signify øger sin portefølje af UV-C belysning for at imødekomme voksende behov for desinfektion

25. juni 2020

 

  • Lancerer 12 UV-C-produktfamilier til det professionelle marked.
  • Erhverver aktiver fra G.L.A for at udvide porteføljen med armaturer til desinfektion af luft indendørs.
  • Øger produktionskapaciteten af UV-C-lyskilder med faktor 8 i år.

 

Signify (Euronext: LIGHT), tidligere kendt som Philips Lighting, udvider sin UV-C-produktportefølje og udnytter sine 35 års erfaring med UV-C-belysning, der er kendt for at kunne desinficere luft, overflader og genstande.

Det er kendt at UV-C-belysning er en effektiv metode til desinfektion. Dette blev for nylig valideret i en laboratorietest foretaget af Boston University, der viste at Signifys UV-C-armaturer på kun få sekunder deaktiverer den virus, der forårsager COVID-19.

 

Den nye UV-C-produktfamilie fra Signify inkluderer armaturer og kabinetter til professionel brug.

Vi introducerer 12 UV-C produktfamilier, der er specielt designet til desinfektion af luft, overflader eller genstande. Produkterne kan bruges i f.eks. kontorer, skoler, fitnesscentre, butikker, varehuse samt i offentlig transport."

 

Harsh Chitale

divisionsleder af Digital Solutions hos Signify

En del af sortimentet er UV-C-armaturer, der kan bruges til grundig desinfektion af overflader på kontorer, skoler og toiletter. De er udstyret med sensorer, der sikrer, at de kun er aktive, når der ikke mennesker og dyr til stede. Derudover er der mobile, fritstående UV-C-armaturer, der kan rulles ind på et hotelværelse, eller bruges til at desinficere overflader på offentlige transportmidler så som busser og toge.

 

Til desinfektion af genstande lancerer Signify et sortiment af hurtige og sikre UV-C-desinfektionskabinetter. Disse kabinetter kan bruges til at desinficere gæstekort, telefoner, punge, tasker, og computere på kun få sekunder. I butikker er de ideelle til at desinficere returnerede produkter, eller f.eks. briller og tøj, der er blevet prøvet.

 

UV-C-armaturer kan også bruges i desinfektionstunneler. I Nordamerika har en stor detailhandel startet et pilotprojekt med UV-C-tunneler til desinfektion af indkøbsvogne. I Indien planlægger et hotel at bruge Signifys UV-C-tunnel til desinfektion af gæsters bagage ved check-in.

For at udvide UV-C porteføljen har Signify for nyligt erhvervet størstedelen af G.L.A. (Germicidal Lamps & Applications), en Hollandsk virksomhed, der har har omfattende ekspertise inden for UV-C desinfektion.

 

Aftalen inkluderer G.L.A.’s UV-C-armaturer til luftdesinfektion, samt deres store knowhow.

De aktiver og knowhow, der er erhvervet fra G.L.A., kan hjælpe os med at fremskynde udviklingen af vores roadmap med UV-C-baserede desinfektionssystemer til luft. Vi planlægger at gøre disse produkter tilgængelige over hele verden snart.”

 

Paul Peeters

divisionsleder af Signifys Digital Solutions Europe

Armaturerne til desinfektion af luft kan bruges selvom der er mennesker i lokalet, da de installeres i en højde af mindst 2,5 meter, hvilket, sammen med afskærmning og optikker, forhindrer eksponering af UV-C-lyskilderne. Luft i den øvre del af rummet desinficeres konstant ved hjælp af UV-C-bestråling og naturlig konvektion af luftstrøm i rummet. Dette gør disse perfekte til brug i skoler, kontorer, fitnesscentre, forretninger og andre områder med tæt kontakt.

 

Signify er førende inden for UV-C armaturer, og har været frontløbere på UV-teknologi i 35 år, med en god historik af innovative UV-C-løsninger. Signifys UV-C-belysning er designet, installeret og brugt i overensstemmelse med de produktspecifikke sikkerhedsinstruktioner, og fremstillet ved hjælp af godt kontrollerede industrielle processer.

 

Produktnyheder kan variere per land. Mere produktinformation deles i de kommende uger tættere på lanceringsdatoen.

For mere information kontakt venligst:

Signify Nordics, PR Manager

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Tel: +45 40330806

E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

Om Signify

 

Signify (Euronext: LIGHT) er verdensførende inden for belysning for både professionelle og forbrugere. Vi er stolte af at tilbyde verdens bedste belysningsbrands fra Signify, Philips, Philips Hue, Signify Interact, Signify Dynalite, Color Kinetics og mange flere. Vores innovative produkter, intelligente systemer og services frigør det ekstraordinære potentiale i lys for lysere liv og en bedre verden. I 2025 havde vi en omsætning på 5,8 milliarder euro, cirka 27.000 ansatte og en tilstedeværelse i over 70 lande. Vi er med i Dow Jones Sustainability World Index og har EcoVadis Platinum-rating.

 

Nyheder og opdateringer fra Signify kan findes i Newsroom, på LinkedIn og på Instagram. Information for investorer findes på siden Investor Relations.

 

Meydan Bridge

Flere pressemeddelelser

  • Sports Live: Smart belysning drevet af live sportsdata

    maj 06, 2026

    Sports Live: Smart belysning drevet af live sportsdata

  • Signifys resultat for første kvartal 2026

    april 24, 2026

    Signifys resultat for første kvartal 2026

  • Nyt liv til historiske gadelamper

    april 21, 2026

    Nyt liv til historiske gadelamper