Philips Dynalite bliver til Signify Dynalite

17 februar 2026

Philips Dynalite bliver til Signify Dynalite

 

København, Danmark – Signify (Euronext: LIGHT) annoncerer i dag, at deres brancheførende platform til lys- og rumstyring skifter navn fra Philips Dynalite til Signify Dynalite.

 

Dynalite har længe været synonym med innovation, pålidelighed og kvalitet inden for avancerede styresystemer til erhverv, bolig og hotel- og restaurantbranchen. Det nye navn bringer Dynalite-brandet endnu tættere på Signifys globale lederskab inden for intelligent belysning.

Som pioner og markedsleder inden for intelligente lys- og rumstyringssystemer er Dynalite en central del af vores tilbud inden for belysning. Denne opdatering styrker Dynalites position i Signifys portefølje og afspejler både brandets betydning og vores ambition om en sammenhængende portefølje for vores professionelle kunder.” 

 

Greg Nelson, EVP,

Signify Systems and Services

 

Signify Dynalite vil fortsat levere de samme produkter og services, som kunderne kender og har tillid til – nu styrket af Signifys globale rækkevidde, omfattende portefølje inden for intelligent belysning og fokus på bæredygtighed.

 

Selvom navnet ændres, forbliver den velkendte teknologi, ydeevne og intelligente funktioner uændrede – og vil i 2026 blive suppleret af spændende nye udvidelser.

 

Avanceret lysstyring som drivkraft for energieffektive bygninger

 

Dynalite understøtter overholdelse af EPBD-direktivets artikel 14 og 15 ved at levere avancerede funktioner til bygningsautomatik og styring, som muliggør kontinuerlig overvågning, automatiseret optimering og vurdering af belysningssystemers energiydelse. Gennem tilstedeværelsesbaseret styring, tidsplanlægning og integration med bredere BACS- og BMS-miljøer bidrager Dynalite til at reducere det operationelle energiforbrug, samtidig med at kravene til datagennemsigtighed og styring i direktivet opfyldes. Den åbne integrationsstrategi sikrer, at belysning ikke er et isoleret system, men en aktiv del af bygningens samlede energistyringsstrategi.

 

For mere information om Dynalite-platformen og dens muligheder, besøg www.dynalite.com.

For mere information kontakt venligst:

Nordisk PR Manager

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Tlf: +45 40330806

E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

Om Signify

 

Signify (Euronext: LIGHT) er verdensførende inden for belysning for både professionelle og forbrugere. Vi er stolte af at tilbyde verdens bedste belysningsbrands fra Signify, Philips, Philips Hue, Signify Interact, Signify Dynalite, Color Kinetics og mange flere. Vores innovative produkter, intelligente systemer og services frigør det ekstraordinære potentiale i lys for lysere liv og en bedre verden. I 2025 havde vi en omsætning på 5,8 milliarder euro, cirka 27.000 ansatte og en tilstedeværelse i over 70 lande. Vi er med i Dow Jones Sustainability World Index og har EcoVadis Platinum-rating.

 

Nyheder og opdateringer fra Signify kan findes i Newsroom, på LinkedIn og på Instagram. Information for investorer findes på siden Investor Relations.

 

Meydan Bridge

Flere pressemeddelelser

  • Philips Dynalite bliver til Signify Dynalite

    februar 17, 2026

    Philips Dynalite bliver til Signify Dynalite

  • Signifys resultat for fjerde kvartal og resultat for hele året 2025

    januar 30, 2026

    Signifys resultat for fjerde kvartal og resultat for hele året 2025

  • Hue SpatialAware™-scener lader dig transformere hele rum

    januar 07, 2026

    Hue SpatialAware™-scener lader dig transformere hele rum