Forslag

    Innovativ belysning skal give rejsende en god oplevelse, før de træder ind i flyet

    25 Oktober 2018

     

    København, Danmark – Da de nye SAS Lounges i Københavns Lufthavn åbnede den 24. oktober, var det til mere end bare de sædvanlige omgivelser og fordele, som SAS tilbyder. Med den nye åbning kan flyselskabet nemlig også præsentere ny, innovativ belysning, der skal sikre, at den gode rejseoplevelse starter allerede i lufthavnen.

     

    Det er ikke en nyhed, at adgang til SAS Loungerne i Københavns lufthavn, betyder en væsentligt mere behagelig ventetid. Hvad der til gengæld er en nyhed, og noget helt nyt for mange, er den nye, smarte investering, som SAS har valgt i ambitionen om at skabe den bedste rejseoplevelse for deres kunder - allerede inden afgang, og som de har haft stor succes med i Oslo lufthavn.

    Vi er utroligt glade for det nye lys i SAS loungen i Københavns lufthavn. Erfaringen fra vores lounge i Oslo viser, at de rejsende sætter pris på både det funktionelle lys, som vores Daylight Booster men også det mere visuelle udtryk lyset giver for eksempel i indgangen til loungen."

     

    Birgitta Sandhaag,

    Product Manager SAS Lounges

    Med ny, innovativ belysning fra Signify (tidligere kendt som Philips Lighting), er der installeret en række løsninger, der giver SAS’s kunder den bedst mulige oplevelse og dermed sikrer, at de er godt forberedt til deres kommende rejse. Den nye Guld lounge byder bl.a. på et Daylight Booster område, der med sit imiterede dagslys sikrer en god energiforøgelse.

    “Det er alment kendt, at det rigtige lys kan virke opkvikkende og øge produktivitet og koncentrationsevne. Derfor har vi med Daylight Booster området forsøgt at give de rejsende mulighed for at få ekstra lys og god energi inden afrejse, så de på den måde får den bedste start på deres rejse. I det hele taget giver de nye SAS lounges et fint kig ind i mange af de forskellige løsninger inden for lys, som vi tilbyder, og jeg tror, at brugerne af loungen vil sætte pris på den flotte belysning,” siger Astrid Simonsen Joos, CEO for Signify i Norden.

     

    Belysning til ethvert behov og formål

    Generelt har lysløsningerne i de nye lounges lys til mange forskellige anledninger. Ved indgangen til loungen er der i loftet monteret Luminous Textile paneler, med et bevægeligt mønster magen til gulvtæppets lavet specielt til SAS.
    Vægbelysningen ”Luminous Patterns” minder de rejsende om det lyshav,  man ser, når man kigger ud gennem flyvinduet om natten inden landing - nemlig en by der glimter.

     

    Signify har også leveret armaturer som er 3D printede og designet efter SAS’ ønsker og ovenikøbet med fokus på cirkulær økonomi, således at delene og materialet fra armaturet kan genanvendes efter endt brug.

    Over Innovation Hub’en, der viser en række nye innovationer fra andre virksomheder, er der monteret OneSpace lyspaneler, der giver homogent og dæmpbart lys.

    I to små lokaler, hvor det er muligt at få ro eller fordybe sig i arbejde, er der installeret Philips Hue-belysning. Her kan de rejsende vælge mellem seks forskellige typer belysning alt efter humør og formål. Eksempelvis tilbydes der lys til den optimale læseoplevelse, koncentration eller ekstrem nedtoning til afslapning eller partystemning.

     

    Alle de nye løsninger er desuden opkoblet med Philips Dynalite System og kan derfor styres digitalt gennem tilhørende touch-screens med et simpelt setup.

     

    Signify er Philips Lightings nye navn siden den 16. maj 2018. Den juridiske navneændring sker primo 2019 i Danmark.

     

    Foto: **Anders Nielsen* *

    For mere information, kontakt venligst:

     

    Signify Nordics, PR Manager

    Anne-Cathrine Tjørnehøj

    Tlf: +45 40330806

    E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

    Om Signify

     

    Signify (Euronext: LIGHT), er verdensførende inden for belysning til både det professionelle marked og forbrugermarkedet og belysning til Internet of Things. Vores Philips-produkter, Interact belysningssystemer og data-aktiverede services genererer forretningsværdi og forvandler private hjem, bygninger og offentlige områder. I 2017 havde vi en omsætning på 7,0 mia. EUR og cirka 32.000 ansatte fordelt på 70 lande. Vi udnytter det fulde potentiale i lys  for at give lysere liv og bidrage til en bedre verden . Nyheder fra Signify kan findes på Newsroom, Twitter og LinkedIn. Investorinformation findes på Investor Relations-siden.

    street lighting smart iot

    Flere pressemeddelelser

    • Signifys resultat for andet kvartal 2024

      juli 26, 2024

      Signifys resultat for andet kvartal 2024

    • Signify og Mercedes-AMG PETRONAS Formula 1 Team i nyt partnerskab

      juli 02, 2024

      Signify og Mercedes-AMG PETRONAS Formula 1 Team i nyt partnerskab

    • Philips Hue lancerer nye produkter, der understøtter din søvnrutine

      juni 18, 2024

      Philips Hue lancerer nye produkter, der understøtter din søvnrutine