København, Danmark – Såkaldte “Grønne Bygninger” har stor betydning, hvis udledningen af CO2 skal reduceres. Og her spiller energieffektiv belysning en afgørende rolle. Hvorfor? Lys står for 35 % af det samlede energiforbrug i bygninger.
Det er et velkendt faktum, at vi står over for store udfordringer i arbejdet med at reducere vores CO2-aftryk. Både globalt og her i Norden. Fra 1965 til 2011 er mængden af CO2 udledt i Jordens atmosfære tredoblet fra 10 til 30 milliarder tons. På samme tid er verdens byer hastigt voksende – og netop byer står for mere end 70 % af den globale CO2-udledning og forbruger omkring 75 % af verdens samlede energiforbrug.
“Offentlige og private bygninger er ansvarlige for 40 % af det globale energiforbrug. Derfor er det både tydeligt og nødvendigt, at såkaldte ‘grønne bygninger’ bliver en del af løsningen til den enorme CO2-udfordring. Her i Norden har vi både den nødvendige viden og mulighederne for at udvikle og implementere mere energivenlige løsninger i nye bygninger og i renovationen af gamle,” siger Jami Sorsa, Nordic Segment Manager, Office & Industry, Philips Lighting.
Primo februar er Philips en af hovedsponsorerne ved dette års Nordic Green Building Councils’ Conference, som finder sted i Helsinki, Finland.
“Regeringer, industrier og private forbrugere rundt om i verden reagerer i stigende takt på den negative miljøpåvirkning, som udledning af CO2 har. Samtidigt bliver love og regler på området mere stringente. Derfor giver det rigtig god mening for alle, hvis man i langt højere grad implementerede energieffektiv belysning i offentlige og private bygninger,” fortæller Jami Sorsa og fortsætter.
“På NGBC konferencen i Finland præsenterer vi en række innovative løsninger og cases, der både er miljømæssigt ansvarlige og omkostningseffektive. Vi vil præsentere løsninger og cases, der både møder den mere stringente lovgivning og forbrugernes krav om mere social ansvarlighed.”
LED viser vejen
Belysning er ansvarlig for 35 % af det samlede energiforbrug i bygninger. Det er mere end dobbelt så meget som energiforbruget fra bl.a. IT og andet kontorudstyr. Derfor er energieffektiv belysning en del af løsningen, når der skal bygges mere bæredygtigt.
“Lys er en helt fundamental del af vores liv, og lys påvirker os på mange måder – visuelt, psykologisk og biologisk. Vi kan ikke leve uden lys, og derfor er vi nødt til at tænke og handle innovativt. I den sammenhæng er energieffektiv belysning en vigtig nøgle, når vi i samlet flok skal nedbringe det stigende energiforbrug, som bygninger i dag står for,” siger Jami Sorsa.
Ved at udskifte T8 lysstofrør på kontorer eller i fabriksbygninger med moderne energieffektiv belysning kan man reducere 61 % af energiforbruget eller 93 kg CO2 pr. år pr. armatur. Det samme gælder, hvis man udskiftede de konventionelle armaturer i industrien med LED-armaturer.
LED er, både globalt og her i Norden, en vigtig del af løsningen på udledning af CO2 fra bygninger. Hos Philips forudser man, at LED belysning vil tage en markedsandel på omkring 80 % i 2020.
“Der er ingen tvivl om, at LED er en af de vigtigste løsninger, når vores fælles CO2-aftryk skal reduceres. Ved at skifte til LED i både offentlige og private bygninger kan man være med til at bekæmpe verdens store klimaudfordringer på en omkostningseffektiv måde,” siger Jami Sorsa.
Læs mere om Nordic Green Building Councils’ Conference 2013 http://nordicgbc.org/
Charlotte Krogh, Corporate Communication, Lighting
Tel: + 45 3061 6695
E-mail: charlotte.krogh@signify.com
Royal Philips Electronics (NYSE: PHG, AEX: PHIA) is a diversified health and well-being company, focused on improving people’s lives through meaningful innovation in the areas of Healthcare, Consumer Lifestyle and Lighting. Headquartered in the Netherlands, Philips posted 2012 sales of EUR 24.8 billion and employs approximately 118,000 employees with sales and services in more than 100 countries. The company is a leader in cardiac care, acute care and home healthcare, energy efficient lighting solutions and new lighting applications, as well as male shaving and grooming, home and portable entertainment and oral healthcare. News from Philips is located at www.newscenter.philips.com/dk_da.