Danske el-installatører er førende når det gælder brugen af LED

9 April 2018

København, Danmark – Hverdagen for installatørerne i Danmark er under forandring, og netop tendenserne i branchen for el-installatører, har Philips Lighting klarlagt i en stor undersøgelse. Her er Danmark i front, hvad angår brugen af LED i projekter, ligesom viden om teknologiudviklingen stiller krav til installatørerne.

 

I takt med den teknologiske udvikling får arbejdsopgaverne som el-installatør et nyt omfang. Intelligens kobles på løsningerne, og generelt sker der et skifte i, hvordan el-installatørers sammenspil er med slutbrugerne om produkterne. Derfor har Philips Lighting udført en stor undersøgelse af installatørernes rolle som kunderådgiver, og det har givet interessante danske tal.

To tredjedele af de adspurgte installatører i Danmark bruger hovedsageligt LED i deres projekter. Det er det højeste tal målt i undersøgelsen på tværs af de ti markeder, hvor undersøgelsen er udført. Ligeledes oplever de vigtigheden af, at der er tale om produkter fra etablerede brands.

Kvalitet er vigtigst for installatørerne
Tre ud af fem har nemlig oplevet problemer med servicen og supporten, når der er benyttet billige produkter. Sidstnævnte er især skidt set i lyset af, at hver fjerde fremhæver den vigtigste egenskab i at vinde et projekt er, at det udføres korrekt første gang.

- Det er yderst interessant at få klarlagt de mekanismer, der findes blandt danske installatører. Deres hverdag ændres også markant i disse år på grund af den store teknologiudvikling, der finder sted. Derfor er det for os relevant at få mere viden om, hvad de oplever i samarbejdet med slutbrugerne, for at vi kan gøre vores løsninger til dem endnu bedre, siger Michael Kragh, salgsdirektør hos Philips Lighting i Danmark og fortsætter:

- I Danmark er installatørerne langt fremme med at vælge LED-løsninger, og her er det vigtigt, at de løsninger, de vælger, lever op til den standard, der forventes. Vi har derfor målrettet fokus på hele tiden at udvikle teknologier, som kan understøtte installatørernes forretning og på at levere pålidelige produkter.

Installatørerne skal rådgive mere om teknologisk udvikling
I takt med at installatørerne får flere højteknologiske produkter på hylden, bliver kundernes spørgsmål og ønsker også mere komplekse. Det gør, at kundernes forventninger til mere rådgivning og vejledning fra el-installatøren stiller større krav til efteruddannelse. De danske aktører har derfor netop nu stor fokus på at tilegne sig viden omkring produkterne på markedet. Mere end halvdelen af de danske installatører fortæller, at kunderne går til dem for at få råd og vejledning omkring belysningsprojekterne.

- Det stiller nogle krav til installatørerne om, at deres viden skal være helt opdateret. Derfor investerer vi også i hele tiden at kunne tilbyde uddannelsesprogrammer, værktøjer og andre ressourcer, så installatørerne er klædt godt på, siger Claus Sabinsky, salgschef i Philips Lighting Danmark.

Om undersøgelsen:
500 installatører fra ti markeder (Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Polen, USA, Kina og Indonesien) har medvirket i undersøgelsen. Undersøgelsen er udført af Philips Lighting med fokus på installatører og deres rolle som kunderådgiver.

Kontaktoplysninger:

Philips Lighting

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Tlf.: +45 40330806

E-mail: Anne-Cathrine.Tjornehoj@Philips.com

Om Philips Lighting

Philips Lighting (Euronext: LIGHT), den verdensførende inden for belysningsprodukter, -systemer og –services, leverer innovationer, der genererer forretningsværdi og leverer berigende brugeroplevelser, der hjælper til at forbedre liv. Vi dækker både det professionelle marked og forbrugermarkedet, hvilket gør os til de førende i branchen inden for udnyttelsen af Internet of Things til at forvandle hjem, bygninger og byrum. I 2017 havde vi en omsætning på 7,0 mia. EUR og cirka 32.000 ansatte fordelt på 70 lande. Du kan holde dig opdateret med nyheder fra Philips Lighting på det globale Newsroom, på Twitter , på LinkedIn og på det lokale newsroom. Investorinformation findes på Investor Relations-siden.

Vi hører meget gerne fra dig