Forslag

    Philips Lighting offentliggør planer om at ændre selskabets navn til Signify mens produkterne stadig vil beholde Philips-brandet

    16. marts 2018

    Eindhoven, Holland – Philips Lighting (Euronext: LIGHT), verdensførende inden for belysning, har i dag offentliggjort planer om at skifte navn fra Philips Lighting til Signify. Det nye firma navn er valgt ud fra det faktum, at lys bliver et intelligent sprog, som forbinder og formidler mening.

     

    Da Philips-navnet er det mest betroede belysningsbrand i verden, vil selskabet fortsat bruge dette på sine produkter under den eksisterende licensaftale med Royal Philips. 

     

    "Vi er glade for at annoncere vores nye firmanavn, som det næste skridt i vores transformationsrejse," siger Eric Rondolat, CEO, Philips Lighting og fortsætter:

     

    "Vores nye firmanavn er et klart udtryk for vores strategiske vision og en fantastisk mulighed for at introducere et nyt corporate image, der bliver helt vores eget og vil forene vores 32.000 medarbejdere yderligere. Samtidig er vi stolte over at fortsætte med at bruge Philips-brandet på vores produkter. "

     

    Philips Lightings rødder går mere end 125 år tilbage og blev grundlagt af Frederik og Gerard Philips i 1891 i den hollandske by Eindhoven. I hele sin levetid har virksomheden været i spidsen for mange af belysningsindustriens store fremskridt. I dag er den brancheførende over hele verden inden for konventionel belysning,  LED og intelligent belysning, med det største opkoblede lysnetværk i verden.

     

    Det nye firmanavn opfylder virksomhedens kontraktmæssige krav i henhold til licensaftalen med Royal Philips, hvilket kræver, at firmanavnet ændres mindre end 18 måneder efter, at Royal Philips ikke længere har den bestemmende interesse.

     

    I lyset af selskabets intention om et navneskifte vil et forslag til ændring af vedtægterne for Philips Lighting N.V. blive forelagt til den ordinære generalforsamling den 15. maj 2018. Philips Lighting N.V. børsnoteringen forbliver (Euronext: LIGHT).

    Kontaktoplysninger:

     

    Philips Lighting Denmark, PR manager

    Anne-Cathrine Tjørnehøj

    Tel: +45 40330806
    E-mail: Anne-Cathrine.Tjornehoj@signify.com

    Om Philips Lighting

    Philips Lighting (Euronext: LIGHT), den verdensførende inden for belysningsprodukter, -systemer og –services, leverer innovationer, der genererer forretningsværdi og leverer berigende brugeroplevelser, der hjælper til at forbedre liv. Vi dækker både det professionelle marked og forbrugermarkedet, hvilket gør os til de førende i branchen inden for udnyttelsen af Internet of Things til at forvandle hjem, bygninger og byrum. I 2017 havde vi en omsætning på 7,0 mia. EUR og cirka 32.000 ansatte fordelt på 70 lande. Du kan holde dig opdateret med nyheder fra Philips Lighting på det globale Newsroom, på Twitter , på LinkedIn og på det lokale newsroom. Investorinformation findes på Investor Relations-siden.