Hej Jeroen. Kan du fortælle lidt om dine arbejdsopgaver?
Et vigtigt aspekt af mit job er helt klart at interagere med grossister og installatører og lytte til deres behov. Det tætte samarbejde giver mig mulighed for at se markedet og dets udvikling fra deres perspektiv. Det giver mig også mulighed for at spotte nye muligheder indenfor fremtidig markeds- og produktudvikling.
Lige nu, er mine kunder midt i en omfattende overgangsperiode. Først gik vi fra konventionel belysning til LED belysning. Og med intelligent belysning er vi alle nu på vej mod den næste store forandring. Forandring kommer altid med en vis usikkerhed, og mange kunder søger råd og vejledning i forhold til, hvad der sker på markedet.
Jeg vil især tage fat på følgende tendenser: Nye EU-regler udfaser ældre produkter og løsninger til fordel for effektiv LED-belysning. Det er en proces, som vi skal forme sammen med vores kunder, men det er også en stor mulighed.
LED-belysning bringer mange fordele og et nyt forretningspotentiale, og LED-markedet fortsætter med at vokse. Flere er efterhånden klar over, at den rigtige belysning kan spille en afgørende rolle i at sænke deres driftsomkostninger markant. Derudover findes der en betydelig mængde data der vidner om, at belysning hjælper med at forbedre medarbejdernes moral, overordnede velvære og produktivitet. Det øger ligeledes sikkerheden; derfor er der ingen grund til ikke at skifte til LED. Dette vil fortsætte med at drive væksten.