Ny nordisk HR-direktør:
Belysningsbranchen skal selv udvikle de nye kompetencer

22. marts 2017

København, Danmark – Philips Lighting (Euronext Amsterdam ticker: LIGHT). Den energibesparende digitalisering inden for belysning har sat skub i opfindelserne – både af nye produkter og andre måder at sælge belysning på. Det stiller nye krav til virksomhederne, og her skal Anja Hasselbalch som nyudnævnt nordisk HR-direktør hos Philips Lighting være med til at skabe yderligere medarbejderengagement, samt udvikle organisationen og medarbejderkompetencerne.


Den digitale transformation af belysningsbranchen er i fuld fart disse år. Således har efterspøgslen på energibesparende, intelligent LED-belysning sat gang i en rivende udvikling, hvor det i dag handler om at se lys som en samlet servicepakke mere end enkelte armaturer og lyskilder.

 

Den har Anja Hasselbalch som ny nordisk HR-direktør for Philips Lighting Nordics taget plads midt i. Og netop rekruttering og udvikling af medarbejdere er et nøglepunkt i disse år for Philips Lighting, der er i gang med at sælge intelligent belysning og belysning som en service. Det kræver nye egenskaber hos medarbejderne, og derfor har Anja Hasselbalch brugt sine først måneder i den nye stilling på at skabe et overblik over, hvor Philips Lighting er på denne nye rejse, der for alvor blev sparket i gang med adskillelsen til et separat selskab fra Philips’ hovedkoncern sidste år.

 

- Det er en spændende rejse, vi er i gang med nu. Og vi lykkes kun, hvis vi har medarbejderne med. De skal forstå og kunne udføre strategien, men også se vores delmål på vej mod det overordnede mål. Det er langt fra business as usual. Vi skal kompetenceudvikle til en fremtid, vi selv er med til at skabe, og derfor kan vi ikke bare se i manualen efter, hvilke kompetencer, der bliver behov for. Og noget af det er er ekstremt interessant er, at vi ikke nødvendigvis bare finder de folk, der kan dette på markedet – vi skal selv skabe dem til Philips Lightings fremtid, siger Anja Hasselbalch, der startede i Philips Lighting i oktober.

 

Belysning som service stiller krav

Transformationen af Philips Lighting som virksomhed stiller nye udfordringer hele vejen rundt i organisationen. Og den helt store er, at forberede medarbejderne til en virkelighed, som hele tiden ændrer sig. Det gælder både ledelsen og den enkelte medarbejder, når det både handler om at skabe bedre lys til kunderne og stadig fremme energi- og miljørigtige løsninger.


- Alle skal forstå, at vi skal udvikle os – som organisation og som individ. Man skal ville forandre sig og selv være med til at tage ansvar herfor, for at vi kan lykkes som virksomhed. Fordi vi er på denne udviklingsrejse skal vi huske at stoppe op og fejre de successer, vi oplever undervejs. Og så skal vi opbygge en endnu bedre feedback-kultur kolleger imellem, så vi hele tiden gør hinanden bedre, forklarer Anja Hasselbalch.

Netop denne udfordring gjorde, hun takkede ja til rollen i Philips Lighting. Hun har tidligere været i lignende HR-stillinger i IT-virksomheder som Hewlett-Packard og Compaq. Men et nordisk ansvar og muligheden for at være en del af belysningsbranchens transformation tiltrak hende.

 

- Jeg vil gerne have, at man som medarbejder mærker, at Philips Lighting er blevet et endnu bedre sted at arbejde. Og at man synes, det er interessant og sjovt at gå på arbejde. Hvis alle medarbejdere kan se, at der ligger en spændende fremtid, og man selv er en del af den, så bliver vi en succes som virksomhed, siger Anja Hasselbalch.

50-årige Anja Hasselbalch bor med sin mand og to børn i Jyllinge på et lille, nedlagt landsted. Når hun ikke bruger tiden i belysningsbranchen, går fritiden med familien, være sammen med venner og at opleve verden.

Kontaktoplysninger:

Philips Lighting
Name: Anne-Cathrine Tjørnehøj
Tel: +45 40 33 08 06
E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

Om Philips Lighting

Philips Lighting (Euronext Amsterdam ticker: LIGHT), den globale leder inden for belysningsprodukter, -systemer og –services, leverer innovationer der genererer forretningsværdi og leverer berigende brugeroplevelser, der hjælper til at forbedre liv. Vi dækker både det professionelle marked og forbrugermarkedet, hvilket gør os til de førende i branchen inden for udnyttelsen af Internet of Things til at forvandle hjem, bygninger og byrum. I 2016 havde vi en omsætning på 7,1 mia. EUR og cirka 34.000 ansatte fordelt på 70 lande. Du kan holde dig opdateret med nyheder fra Philips Lighting på: http://www.lighting.philips.dk/selskab/nyheder/pressemeddelelser

Vi hører meget gerne fra dig